Kong Valdemars Trop

Tropslederens jule- og nytårshilsen

Kære Medledere, Bestyrelsesmedlemmer og kaffetroppen.

Det er nu juleaften og vi sidder alle og hygger med dem vi holder og lidt senere sætter vi os til rette ved det store julebord og skal nyde al den dejlige julemad med and og steg, nok ikke en lige så god and som den vi laver på juleturen men tæt på. Især i år må der i Gørløse og omegn ligge mange pakker med spejdergrej under træerne i de små hjem. 

Året går jo lige så stille på hæld og nytåret nærmere sig med hastige skridt. Sikke et år eller 10’ende år det har været i Kong Valdemars Trop. Vi fik holdt en rigtig god jubilæumsfest og fik fejret troppens eksistens gennem 10 år og vi er en trop hvor vækst kurven kun går en vej og det er op ad. Vi har igennem de sidste 4 måneder oplevet at der er kommet en til to nye ulve på hvert møde og det bekræfter bare at vi har gang i noget af det rigtige. Kong Valdemar og vi har også sagt velkommen til et par nye ledere i vores kreds: Ole og Stine som gør et godt stykke arbejde ved at hjælpe Jens med ulvene som er steget til det dobbelte. Stifinderne kører lystigt derudad med Morten og Jac ved roret og det er spændende og sjove møder der kommer ud af det. En lille sjov side historie fortalt af Morten: Morten og Camilla er nede byen for at købe de sidste julegaver og her hører de så to unge drenge råbe hej Morten det er Emil og Jonas, to stifindere som nu var blevet rigtig gode venner fordi de er stifinder og nu var nede på egen hånd og købe julegaver sammen til deres mindre søskende. Endnu et bevis på at det går godt i Kong Valdemar og at vi dyrker det rigtige nemlig det gode sammenhold. Oppe hos de store spejdere går det også rigtig godt, vi har 2 fuld fede patruljer og dem havde vi også med på Lands patruljeturneringen, hvor vi som en af de få troppe havde alle spejdere til at gennemfører forhindringsbanen og tropsledelsen var også igennem banen. På bestyrelses siden går det også fantastisk godt. Vi kunne se på årets ledertræf at vi er den trop med mest styr på medlems registrering. Der bliver så vidt muligt også opfyldt leder drømme og ønsker og der er god opbakning til vores turer og arrangementer. Vores nyeste tiltag: kaffetroppen blomstrer også, der er på næsten hvert eneste møde nogle stykker som går og ordner på grunden og i hytten og det er rigtig dejligt at se. Jeg glæder mig meget til at opleve endnu et godt spejder år i Kong Valdemars trop hvor vi bare skal videre frem og forsat have fokus på det traditionelle spejderarbejde og det spændende eventyr. Vil slutte af med at ønske jer alle en glædelig Jul og et rigtig godt nytår når i kommer dertil. Vi ses til næste år ,

velmødt med godt humør og frisk energi.

Med skarp skygge og spejderhilsen 

Nicklas Borch Tropsleder Kong Valdemars trop. 

En gammel spejder sagde en gang:

Vi kan, vi vil, og vi gør det og det beskriver meget godt kong Valdemars trop 

 

 

DEL PÅ: